Vores hold
Vi skaber et rum – en pause og tid til dig i din hverdagen, som giver dig mulighed for at opøve din evne til, at mærke dig selv fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og hvor du bliver bevidst om egne grænser og kan reagere sundt herpå i hverdagen.
Yoga og Meditation styrker dine ressourcer, din koncentration, opmærksomhed, kreativitet og dit mentale overskud. Træningen kan bidrage til, at forebygge sygdom, smerter i bevægeapparatet som ondt i ryggen, hovedpine og migræne. Yoga og meditation nedsætter stress i kroppen ved aktivt at hjælpe nerve og hormonsystemet i balance.
Du vil opleve, at du får fornyet energi, får en afslappende virkning i både krop og sind og bedst af alt finder du vejen hjem i dig selv. På vores hold er max 8-10 deltagere, så der er god plads og tid til den enkelte. Træningen foregår på måtter, og der bruges ind imellem træningsredskaber som fx bolde (pilates).
Vi har måtter mv, men har du dit eget udstyr som du er glad for at bruge må du gerne medbringe dette. Medbring evt også et lille håndklæde og gerne noget at drikke.
Hver session er 75 min og afsluttes altid med en savasana. (Der vil kunne forekomme ændringer af instruktør f.x. ved sygdom)

Hatha Yoga for begyndere og let øvede
Dette yoga hold er for begyndere, eller dem, som kun har ganske lidt erfaring med yoga og gerne vil i gang med en regelmæssig yogapraksis.
Vi starter stille og roligt op med nogle af de grundlæggende yogastillinger og rolig flow. Der gives flere forklaringer og instruktioner undervejs.
Der vil typisk være fokus på både stræk, styrke og balance i løbet af en klasse, så hele kroppen bruges eller udfordres. Undervejs i forløbet vil du stifte bekendtskab med nye øvelser men også vende tilbage til allerede "kendte" stillinger, så du kan opleve, at der er en udvikling i din yogapraksis.
Desuden vil vi på hver klasse arbejde med åndedræt og kropsopmærksomhed. Klassen afsluttes med en kort afspænding.
Alle er velkommen, og ingen tidligere erfaring er nødvendig.

Hatha Yoga for alle - uanset niveau
Hatha yoga for alle niveauer.
Er et hold hvor du kan deltage uden erfaring, og hvor du vil blive blidt udfordret uanset hvilket niveau du befinder dig på.
Hos yoga og meditation gør vi meget ud af at minde dig om, at asa ikke handler om
På klassen Startes der med en kort intro til træningen og det er de klassiske yoga stillinger der praktiseres.
Der afsluttes altid med en savasana

Yin Yoga for alle
Yin Yoga er i modsætning til de mere dynamiske yogaformer som hatha og vinyasa, en rolig og nærende yogaform hvor du holder stillingen i 2-7 minutter. Dette for at få nogle dybe stræk i bindevævet, sener og led for herved at øge din mobilitet.
Du arbejder med en passiv men opmærksom fornemmelse af strækket som giver plads til at finde ro og fordybelse. Tyngdekraften gør arbejdet, skaber balance i nervesystemet og stimulerer kroppens energiflow.
Uden at du gør noget aktivt kan du mærke kroppen og vævet roligt arbejder med og ind i stillingen.
Det er en praksis, der hjælper dig med at give slip, styrke din krops smidighed og skabe indre ro i en travl hverdag.

Iyengar Yoga
Iyengar Yoga er en klassisk yogaform, der lægger vægt på præcision, kropsholdning og bevidsthed i hver stilling.
Gennem nøje instruktion og brug af hjælpemidler som stole, klodser, bælter og tæpper kan øvelserne tilpasses den enkelte krop, uanset erfaring eller fysisk formåen.
Brugen af redskaber gør at stillingerne kan holdes længere end fx i Hatha eller vinyasa, men du er stadig aktiv.
Denne tilgang styrker kroppen, forbedrer smidighed og balance, og hjælper samtidig med at skabe ro og fokus i sindet.
Iyengar Yoga er særligt velegnet for dig, der ønsker en grundig, sikker praksis hvor du lærer Din krop bedre at kende – trin for trin.
Har du udfordringer i kroppen er dette et rigtig godt hold at komme på.

Yoga Nidra
Yoga Nidra betyder ” yogiens søvn”. Du skal forestille dig en lang dyb afspænding, hvor du ligger varmt og godt uden fysisk bevægelse, imens jeg med min stemme guider dig ind i en meditativ afstressende tilstand. Du kan opleve, at befinde dig i en dyb afspændt tilstand, der ligner søvn, og samtidig være bevidst opmærksom.
Yoga Nidra – også kaldet yogisk søvn – er en guidet afspændings- og meditationsform, hvor kroppen hviler, mens sindet føres ind i en tilstand mellem søvn og vågenhed.
I Arhanta-traditionen bygger Yoga Nidra på systematiske trin, der leder dig gennem kropsbevidsthed, åndedræt, sanser og visualisering. Andre traditioner beskriver Yoga Nidra som en dyb rejse ind i det ubevidste, hvor du kan opløse spændinger, genfinde ro og skabe forbindelse til dit indre potentiale.
Klassen vil bestå af guidede meditationer, blid yoga og liggende meditation
Denne praksis hjælper med at berolige nervesystemet, reducere stress, forbedre søvnen og styrke din mentale klarhed.

Mindful meditation & Yoga
I mindful meditation & yoga har vi fokus på at træne og opøve større bevidsthed om åndedrættet, både i meditationerne og i yogaøvelserne. Vi lærer øvelser der virker restituerende, beroligende samt energigivende. Da vejrtrækning er i tæt relation til din krop og dine tanker har vi, ved bevidst at have opmærksomhed på vores vejrtrækning, mulighed for, at ændre og styrke den tilstand vores krop og sind er i.
Selv om yoga øvelserne kan være meget langsomme og stillestående, vil der altid være en lille spænding eller bevægelse i musklerne og du kommer i kontakt med det der sker i din krop og i dit sind.
Yoga styrker svage områder i din krop og du får spændinger til at slippe.
Det er dog vigtig at nævne at gennem mindful yoga er det ikke indlæringen af krævende stillinger vi har fokus på, men oplevelsen af nærvær og flow med bevist opmærksomhed på bevægelserne sammen med åndedrættet.

Restorativ Yoga
Restorativ yoga er egentlig udviklet med inspiration i Iyengar traditionen, men med et andet formål.
Her er der fokus på dyb afspænding, afslapning og restitution frem for fysisk træning. Der anvendes fx bolster og tæpper, så du kan slappe af i stillingerne som holdes i længere tid, hvorfor du også vil oplev en meditativ effekt.
Du vil opnå ro i nervesystemet og skabe balance mellem krop og sind.
Holdet er for dig, der måske har udfordringer med ryggen, knæet, nakken eller andet. Det kan være efter skade, operation, gigt, sygdomsforløb eller lignende, eller bare vil have en rolig træning.
Din instruktør tager hensyn og graduerer øvelserne til dig.
Til dig der er ny yogi
Velkommen hos Yoga & Meditation i Horsens. Her er plads til alle også hvis du har nogle udfordringer. vores instruktør hjælper dig gennem yoga og meditation til, at få en bedre livskvalitet. Er du i tvivl om hvad du skal medbringe?
Meditation
Vi afholder både hold i mindfulness meditation og yoga, meditations hold samt MBSR mindfulness hold.
Her er mulighed for at opøve evnen til bevidst opmærksomhed og lære at leve et liv med mere nærvær.
Breathe
Med bevidst opmærksomhed på dit åndedræt optimerer du den mængde energi din krop har til rådighed. Du vil opleve du er mindre træt, at du kan mindske eller udholde smerter samt at du kan mindske inflammation i kroppen.
Workshop
Med vores workshops har du mulighed for at fordybe dig. Forstå din krop, hvordan sammenhæng mellem vejrtrækning, energiniveau og sind påvirker hinanden. Hold øje med kalenderen og facebook.
